Sagsbehandler til døende 23-årig: Hvornår dør du?

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

26/02/2013

Mest læste i dag

Da den 23-årige indså at han var døende, bad han om at blive udskrevet fra sygehuset, med henblik på at få sin sidste tid derhjemme. Men hos det offentlige i Sverige anså man hospitals udskrivelsen som en rask-melding, og stillede derfor spørgsmål, da den 23-årige ville forny sin ansøgning om sygedagpenge.

Hos en sagsbehandler fik han at vide, at han simpelthen ikke var syg nok. For kan man bo derhjemme, er man ikke syg nok, mente det offentlige.

Så den 23-årige blev bedt om at dokumentere sin sygdom.

Derfor kontaktede den 23-årige generalsekretæren for Ung Cancer Julia Mjörnstedt, der på vegne af den 23-årige tog kontakt til sagsbehandleren ved det offentlige Forsikringskassan, der er Sveriges sygesikrings ordning.

- De fortalte mig, at de skulle bruge dokumentation for, hvornår han ville dø, og gerne med dato. Det var det underligste jeg nogensinde har hørt, ingen læge kan skrive den slags erklæring, siger hun.

Sagen fik hurtigt en del omtale i de svenske medier, og Forsikringskassen meldte senere ud, at der var tale om en misforståelse. Kort efter den offentlige undskyldning fik den 23-årige igen udbetalt sygedagpenge, skriver The Local.se.