Salater solgt i Coops butikker kan give diarre og kvalme

Supermarkedskæden Coop tilbagekalder et parti salat, der er pakket i Italien. Der er fundet campylobacter i prøver fra salaterne, der er af typen rucola og napolitana.

Campylobacter kan give kvalme, feber og diarre, skriver Fødevarestyrelsen.

De salater der tilbagekaldes, er salater med specifikke "lot numre".

Det vil sige, at forbrugerne skal kigge på de indkøbte salater og se om den har ét af følgende numre.

Coop rucula salat: 18 D, 18 E, 18 G, 19 B, 19 D, 19 G Coop napolitana salat: 18 D, 18 E, 18 G, 19 B, 19 D, 19 G

Salaterne har været solgt i Coops mange supermarkeder, og derfor skal man være opmærksom, hvis man har købt salat i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli´Brugsen, LokalBrugsen, Fakta, Irma, Madcooperativet og www.Coop.dk/mad.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere salaterne, hvis de har ét af ovenstående numre, eller at levere varen tilbage til butikken.

/ritzau/

Dagens Gossip