Salget af boliger stiger

Blandt lyspunkterne på boligmarkedet er boligsalget ifølge mæglerkæden EDC gået frem med 7 pct. i første halvår i forhold til første halvår 2012. Fremgangen er størst på Sjælland udenfor hovedstadsområdet og i Østjylland, hvor der er handlet op til 15 pct. flere solgte boliger gennem de seks måneder.

Men i Vestjylland står omsætningen stadig i stampe.»Lige nu tyder alt på en stille og rolig tilbagevenden til det normale. De største byer er tilbage på normalen, og vi forventer, at den positive udvikling nu spreder sig forstæderne til de store byer. Det vil dog tage noget tid, inden hele landet er kommet sig over boligkrisen, formentlig 3-5 år,« skriver EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.

EDC forventer for resten af året en fastholdelse af fremgangen, så året som helhed ender med at være 6-8 pct. bedre end 2012.

Dagens Gossip

Dagens TV