Salmond efter nederlag: Nu skal London opfylde løfterne

Alex Salmond, Skotlands førsteminister og leder af løsrivelsesbevægelsen, erkender i en tale fredag morgen nederlaget ved afstemningen om skotsk selvstændighed.

- Jeg accepterer folkets dom og opfordrer hele Skotland til at gøre det samme, siger Salmond.

Han forventer, at den britiske regering i London meget snart opfylder løfterne om at give Skotland øget selvbestemmelse.

- Det er vigtigt at sige, at vores folkeafstemning var en aftalt proces, og Skotland har med et flertal besluttet ikke - på dette tidspunkt - at blive et uafhængigt land, konstaterede Salmond og lod muligheden for en senere afstemning stå åben.

Salmond, der er formand for Skotlands Nationalparti, kommer imidlertid ikke tomhændet fra folkeafstemningen.

For politikerne i London havde travlt med at love Skotland flere beføjelser i de sidste uger op til folkeafstemningen, hvor der var tegn på dødt løb mellem tilhængere og modstandere af en fortsat deltagelse i den britiske union.

Premierminister David Cameron vil nu blive holdt på ordet og skal tage skridt til at markant at udvide det skotske selvstyre.

- Unionspartierne fremsatte sent i kampagnen løfter om at overgive mere magt til Skotland. Skotland vil forvente, at det vil blive opfyldt i et hastigt tempo, siger Salmond.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip