Sam Mendes i forhandlinger om næste Bond-film

Skrevet af Aller

30/05/2013
Det ser ud til, at Sam Mendes overhaler Nicolas Winding Refn på målstregen i kapløbet om at blive den næste James Bond-instruktør. Mendes stod bag kameraet på den seneste Bond-film »Skyfall« og leverede en kæmpesucces, men takkede alligevel nej, da producenterne ville have ham til at instruere efterfølgeren. Han skulle iscenesætte teaterstykker og dette banede vejen for Refn. Hollywoods branchepresse har de seneste dage udskreget den danske filmskaber som favorit til at overtage opgaven, men nu forlyder det, at Mendes ikke alene har meldt sig ind i kampen igen, men rent faktisk også forhandler med studierne bag agent 007. Der kan dog være en knast på vejen. Sony Pictures og MGM vil gerne hurtigt i gang for at smede mens jernet er varmt efter »Skyfall«, men ifølge hjemmesiden Deadline.com kræver Mendes, at produktionen venter til næste år. Den Oscar-belønnede instruktør vil først iscenesætte Shakespeares tragedie »Kong Lear« og en musicalversion af »Charlie og chokoladefabrikken«. Her overfor står Refn, som skulle være klar til at tage fat på Bond noget hurtigere. »Pusher«-instruktørens næste Hollywoodprojekt er actioneventyret »Logan’s Run« - en ny version af den snart 40 år gamle kultklassiker »Flugten fra fremtiden«. John Logan, som var med til at skrive »Skyfall«, er i fuld gang med manuskriptet til efterfølgeren, hvor Daniel Craig udfolder sig som den britiske mesterspion for fjerde gang.

Dagens topnyheder