Sammenstød i Ukraine: En dræbt og flere såret

Skrevet af admin

13/03/2014

Dagens topnyheder

En person har mistet livet og mange andre behandles på et hospital, efter at det torsdag kom til sammenstød mellem rivaliserende demonstranter i den østukrainske by Donetsk.

Det er den første melding om en dræbt uden for Kijev i forbindelse med den vold, der eskalerede i hovedstaden i slutningen af februar og førte til præsident Viktor Janukovitj' fald.

Flere hundrede demonstranter, som sang slagsange for den russiske præsident, Vladimir Putin, på byens centrale plads kom i kamp med en anden gruppering, der fordømte Ruslands overtagelse af Krim-halvøen.

Det er foreløbig ingen meldinger, der redegør for omstændighederne omkring drabet.

Demonstranterne havde stormet politiets afspærringer.

/ritzau/Reuters