Samsung sender buet tv på markedet

Skrevet af Elo Christoffersen

19/09/2013

Dagens topnyheder

Samsung er som de første klar til at lancere et buet tv.

Der er tale om OLED-tv. I modsætning til LED/LCD-teknologien lader OLED-teknologien hver pixel leve sit eget liv. Det giver tv-seeren en kompromisløs skarphed, selv ved de dybeste kontraster og hurtigste bevægelser.

Samsungs OLED-TV sørger for at fodboldspilleren ikke løber fra sit fodboldtøj og zebraen på savannen bevarer sine smukke striber.

Læs også: Danskere må ikke spille online casino og poker i udlandet

Den let buede skærm giver billedet en større dybde og skaber en surround-oplevelse for øjet. Panoramaeffekten skaber en naturtro gengivelse, der bringer seeren med ind på fodboldbanen eller ud i naturen.

Den buede skærm giver alle seere en god oplevelse. Både for dem, der sidder i sofaen direkte ud for fjernsynet og for dem, som sidder i stolen ved siden af.

OLED-TV giver ikke kun skarpe kurver i tidløst design, beskueren får desuden to fjernsyn i ét. Med Samsungs MultiView-funktion og de aktive 3D-briller, skal du og din familie ikke slås om fjernbetjeningen.

Læs også: Stofa og Viasat sikrer mere frihed til tv-seeren

I kan se og høre to forskellige programmer på samme tid - på samme tv.

Det buede tv forventes ude i de første butikker i starten af oktober og vil koste omkring 60.000 kroner.