Sandheden: Derfor lyver du

Skrevet af Aller Media

10/03/2014

Mest læste i dag



Hvis du har en hemmelighed for andre, så lever du i frygt, siger Oprah Winfrey på sin side Oprah.com, og hvorfor har vi så de hemmeligheder, hvis de fører frygt for afsløring med sig? Det giver forfatter til livsstilbøger, TV-personlighed og spirituel taler, Iyanla Vanzant, sine bud på sammen med Oprah Winfrey.



SKAM

- Skammen er stor for især kvinder, og grunden til at vi som regel ikke fortæller sandheden er, at der er en, vi vil beskytte. Selvfølgelig vil vi beskytte os selv fra skammen og fordømmelsen, men ofte er der også en anden, vi vil beskytte, siger Iyanla Vanzant.



Det handler altså ikke altid kun om os selv (selvom det ofte gør). Det er altså også ofte for at beskytte andre, vi lyver og her er det især i familiesituationer…måske er det der fra mange store familiehemmeligheder stammer. Det har grobund i skammen.



Se den sjove seddel som konen, der ikke følte skam, efterlod til sin gravide mands elsker og ham på udeoghjemme.dk


FRYGT FOR KONSEKVENS

Konsekvensen for hvad der sker, når sandheden kommer ud, er en stor hæmmer for folk, når de overvejer at afsløre deres hemmelighed, siger Iyanla Vanzant:

- Frygten for konsekvensen. Hvad vil folk tænke og gøre, når de finder ud af sandheden?

Og her er Oprah Winfrey meget enig, for hun oplever, at folk er utrolig bange for den mulige afvisning, der kan være i vente, når først sandheden er ude.



De fleste er også utrolig bange for at skuffe, for med sandheden følger som regel også et ændret billede eller perspektiv på tingene, og her er mange bange for, at det vil skuffe. Derfor vil man hellere lyve og så er man nødt til at lyve igen, for at dække over det, man løj om i første omgang. En skrue uden ende.



DÆKKE OVER DÅRLIGE VALG

En anden grund til at lyve er, at vi vil dække over dårlige valg. Det kan for de helt unge teenagere være en graviditet eller for de ældre et dårligt ægteskab, som man ikke er meget for at indrømme, ikke er det rigtige.


- Og vi vil lyve eller tilbageholde informationer eller finde på historier for at holde vores dårlige valg skjulte, siger Iyanla Vanzant.

Hemmeligheder kan medføre søvnløse nætter. 

Se på udeoghjemme.dk hvordan du får en bedre søvn


KAN IKKE ÆNDRES

- Jeg kan ikke ændre, at mit barns far har forladt mig, så jeg lader bare som om, han aldrig var her, siger Iyanla Vanzant som en af de mulige scenarier, der kan ligge til grund for, at vi lyver. Det er for at beskytte os selv og undgå at forholde os til de ting, der alligevel er uden vores indflydelse.



Løgnen overfor de andre bliver til sidst et forræderi mod en selv, forklarer Oprah Winfrey, som en af grundene til, at løgne er frygtelige. De skaber ringe i vandet og fører ofte flere løgne med sig, som ikke er sunde for dit helbred.

Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk Aller Media