Sandra Bullock klar til at forlade Hollywood

Skrevet af Aller

30/09/2013
Hun har samlet masser af fornemme priser og rollerne vælter stadig ind, men Sandra Bullock er klar til at vende Hollywood ryggen omgående. Det gør hun, hvis karrieren kommer til at genere sønnen Louis. Skuespillerinden adopterede drengen i 2010, da han var spæd, og er alene med ham efter bruddet med den utro motorcykelbygger Jesse James. I øjeblikket fungerer Bullocks karriere og hendes rolle som mor fint. »Speed«-stjernen forklarer, at hun tilrettelægger sine opgaver efter sønnens behov, men er indstillet på at vinke farvel til karrieren, hvis den går ud over Louis. Her lægger Bullock stor vægt på det, hun kalder drengens ret til en normal barndom. »Denne branche kan lynhurtigt pille barnet ud af børn, Jeg vil ikke have, at Louis skal opleve noget som helst pres fra det, jeg foretager mig«, siger skuespillerinden til Vogue og fortsætter: »Jeg smutter, hvis den mindste smule af det, jeg gør, påvirker ham negativt. Så pakker jeg sammen og flytter til Alaska med ham«. Bullock tilføjer, at de nylige skriverier om, at hun skulle have en affære med sin lykkeligt gifte livvagt Peter Weireter også har fået hende til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af en tilværelse i Hollywood. Hans kone blev vred over de usande rygter og det påvirker Bullock. »Sådan noget giver mig lyst til at forlade branchen. Når det sårer dejlige mennesker, jeg kender, så er det for meget«, slutter den 49-årige skuespillerinde.

Dagens topnyheder