Sandra Bullock vært for filmaften i Boston

Skrevet af Aller

23/04/2013
Hun vil takke for indsatsen efter terrorbomberne ved Boston Marathon i sidste uge og indbyder nu til en særforestilling. På programmet står krimikomedien »The Heat« med Bullock i hovedrollen som FBI-agent på job i Boston, hvor hun bliver sat til at arbejde sammen med en lokal strømer i skikkelse af Melissa McCarthy. Skuespillerinden forklarer, at arrangementet skal ses som en beskeden anerkendelse: »Boston var et tæt sammentømret samfund før dette skete og bomberne fik folk til at stå endnu mere sammen«, siger Bullock til CNN og tilføjer: »En filmaften vil bare aldrig føles som tak nok«. Instruktøren Paul Feig understreger, at hele holdet på »The Heat« føler for og med Boston: »Filmen er en kærlighedserklæring til Boston og jeg elsker selv den by«, tilføjer han. Producenten 20th Century Fox bekræfter arrangementet, men mangler stadig at finde en dato. På krimikomediens rolleliste ses i øvrigt New Kids on the Block-sangeren Joey McIntyre, som selv deltog i Boston Marathon og kom over målstregen få minutter før den første bombe eksploderede. »The Heat« får efter planen dansk premiere i slutningen af august.

Dagens topnyheder