Sandra Bullocks stalker stod pludselig i soveværelset

Angiveligt kom en stalker ind i Hollywood-stjernen Sandra Bullocks hus ved at kravle over et hegn med pigtråd på toppen.

Det skriver CNN.com.

Den 39-årige Joshua Corbett er tiltalt for at have brudt ind i stjernens hus og skaffet sig adgang til hendes soveværelse.

Næsten da. For Sandra Bullock smækkede resolut soveværelsesdøren i hovedet på stalkeren.

Med sig havde han en notesbog med billeder af skuespillerinden og en række håndskrevne notitser, hvor der blandt andet stod:

“Jeg vil altid tænke på dig og Louie (Sandra Bullocks søn, red.), min søn, fordi du er min kone efter loven, Guds lov og du tilhører mig, og jeg tilhører dig.”

Han blev arresteret ved hendes hus. Efterfølgende blev Joshua Corbetts hjem ransaget, og politiet fandt en række våben.

Dagens Gossip

Dagens TV