Sanex-deodorant fejler i test: Markedsføring er misvisende

Skrevet af Marie Milling

11/11/2015

Mest læste i dag

Sanex-deodoranter kan købes i mange danske supermarkeder.

Det er producenten Colgate-Palmolive, som står bag mærket, som både dækker over shampoo, sæbe og deodoranter.

Deodoranterne fra Sanex var for nyligt med i en stor test, hvor man undersøgte, om produkterne indeholdt problematisk kemi.

Her ranglistede Forbrugerrådet Tænk deodoranterne, så grøn var den bedste klasse, som de anbefaler.

Derefter kom den gule mellemklasse, og til sidst var der den røde kategori med deodoranter, som klarede sig dårligst.

Læs også: Han tager et stearinlys: Farvel til misfarvede og mugne fuger på badeværelset

Forbrugerrådet Tænk “kan ikke anbefale folk” at bruge deodoranter fra den røde kategori.

Fire ud af fem Sanex-deodoranter faldt i den røde kategori.

En af Sanex-deodoranterne hedder Zero og markedsføres på, at den indeholder 0 procent af en aluminium-forbindelse, som hedder Aluminium Chlorohydrate.

Men Sanex-deodoranten Zero indeholder en anden aluminium-forbindelse, pottasium alum også kaldet alun, så forbrugeren kan på den måde ikke undgå aluminium ved at vælge Zero-deodoranten.

Eksperter mistænker, at når man både udsættes for aluminium fra sin mad og i høj grad fra deodoranter, så kan det være sundhedsskadeligt.

Fra Colgate-Palmolives side lover man også igennem markedsføringen, at der ikke er nogle parabener i produktet.

Colgate-Palmolive: Det er et sikkert produkt
Og lige som med aluminium-forbindelser, så findes der andre stoffer i deodoranten, som er mistænkt for at have de samme negative effekter som parabenerne har.

- Vi ser det jo af og til, siger projektleder Stine Müller fra kemi-afdelingen ved Forbrugerrådet Tænk til Dagens.dk.

- Vi synes, denne slags markedsføring er misvisende.

Hun forklarer, at den måde, forbrugerne kan sikre sig bedst, er ved at gå efter de officielle mærker, som viser, hvad der må være i produktet.

Her anbefaler hun, at man kigger efter miljømærket Svanen eller den blå krans, som er Astma-Allergi Danmarks mærke, og hvis man ønsker, at det skal være økologisk, at man kigger økokosmetik-mærkerne, som for eksempel Ecocert.

Læs også: Pas på: Disse læbepomader kan give allergi og forstyrre dine hormoner

Parabener er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og selvom Sanex Zero-deodoranten ikke indeholder parabener, så dumpede den i Tænks test for netop at indeholde stoffer, som man også mener, er hormonforstyrrende.

- Sanex Zero roll-on's er sikre, effektive at anvende og lever op til kravene i kosmetikdirektivet, skriver Rita Skånstrøm, som er Regional Legal Manager hos Colgate-Palmolive, i en mail til Dagens.dk.

- Vi kan forsikre om, at Colgate-Palmolive kun introducerer produkter på markedet, efter at alle ingredienser har været igennem en omfattende vurdering af disses sikkerhed og effektivitet. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: