Sanger anklaget for at give kvinde stoffer

Han er blevet renset for voldtægtsanklager, men sangeren Cee Lo Green er stadig anklaget for at have givet en kvinde stoffer mod hendes vilje.

Det skriver ABC News.

- Han har angiveligt givet en 33-årig kvinde ecstasy, da de var på en restaurant i Los Angeles på et tidspunkt mellem 13. og 14. juli 2012, står der i retspapirer.

Ifølge papirerne tog Cee Lo Green og kvinden tilbage til hendes hotel, men på grund af manglende beviser kan han ikke anklages for voldtægt.

39-årige Cee Lo Green, med det borgerlige navn Thomas DeCarlo Callaway, siger, at han ikke er skyldig i anklagerne.

Men hvis han bliver dømt, kan han se frem til fire års fængsel.

Cee Lo Green blev kendt i hiphop-gruppen Goodie Mob og senere Gnarles Barkley, der blandt andet hittede med "Crazy" og "Run".

For tiden fungerer Green som dommer og mentor i den amerikanske udgave af tv-programmet "The Voice".

Sangeren skal tilbage i retten 20. november.

Newspaq

Dagens Gossip