Sangerinde hyldes på nettet efter verbal lussing til rockere

Skrevet af Ann Katrine Warren

27/05/2013

Dagens topnyheder

Da Ninna Andreasen i fredags holdt releaseparty i Esbjerg for sit debutalbum "Barske Banaliteter," betegnede politiet festen som en "højrisikokoncert" Den unge vestjyske singer-songwriter har nemlig lagt sig ud med rockerne, som har slået sig ned i hendes hjemby  Esbjerg.

I "Rockersangen" kalder hun blandt andet de lædervesteklæde indbyggere for "reptilhjerner," og der bliver ikke lagt fingre mellem, når hun direkte synger, at hun "hader ham der Jønke."

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Festen forløb uden anden ballade end den deltagerne selv lavede, men albummet, som udkommer i dag, har de seneste dag fået en del opmærksomhed, og på diverse netfora bliver Ninna Andreasen udråbt til helt.

På Ekstra Bladets nationen! har en artikel om "Rockersangen" fået mere end 160 kommentarer

"Stor respekt til en solid Vestjydsk pige, det tør have en mening og sige den højt, uden at det skal søles ind i pop og pjank. Kommer hun forbi en cafe i mit nabolag en dag, så skal jeg høre hvad hun ellers har at byde på." skriver Jesper F på siden.

"En kvinde går forrest - vi takker og prøver at samle mod til at gå med ved hendes side……" skriver Kevin J.

Hør Ninna Andreasen synge "Rockersangen" og læs hele teksten herunder:

Der var engang vi smed jeres cykler i basinet
I fik fiskerflade, hvis vi ik ku li når i grinede
Nu nøjes jeg med at skule ondt på de profane
Amøberne går løs på min hjemmebane

I spænder jeres muskler så hårdt i kan
Prospekterne råber "Er du rådden, de er store, mand"
Og I slubrer det i jer, som fluer på en lårt
men I er lidt sværere så'n lige og vifte bort

Fedt nu af, bette rocker, vi har ik bedt om dit selskab
Banditter, engle eller anden råddenskab
I kan slås og slå ihjel - det' det eneste i kan
Der hvor jeg kommer fra gør det ingen rigtig mand

Jeg er hverken allergisk overfor birk eller bynke
Men hold nu kæft, hvor jeg slår ud af ham der Jønke
Så til dig, hr. Præsident, hvad laver du dog her?
I udspilet lædervest, med oversavet jagtgevær

I fucker med mit hood - det var fint som det var
Uden reptilhjerner der går rundt og leger rygmærke-ninja
Slap af, drik en kaffepunch og pak jeres habengut
Her hos os i fiskerbyen er torskekvoten opbrugt

Fedt nu af...

Før I slår løs på mit skibsgebis
og kravler tilbage bag jeres fæstning af Bauhaus-stakit
får I en sidste sviner at kaste køller og knive efter mig på:
Jeg tror ik engang, I kan få den op at stå