Saoirse Ronan på vej til »Star Wars«

Skrevet af Aller

03/10/2013
Den 19-årige skuespillerinde bekræfter, at hun har været til audition hos instruktøren J.J. Abrams, men nægter at fortælle, hvilken figur hun aflagde prøve på. Ronan tilføjer beskedent, at »alle andre« også er i betragtning, hvilket der kan være noget om. Hollywoods branchepresse kæder i hvert fald store navne som Leonardo DiCaprio, Ryan Gosling og filmbyens nye komét Benedict Cumberbatch sammen med projektet. Også de oprindelige »Star Wars«-stjerner Harrison Ford, Mark Hamill og Carrie Fisher menes at være inde i billedet. Han Solo, Luke Skywalker og prinsesse Leia fra den første trilogi skal have skrevet kontrakt på et comeback i »Star Wars: Episode VII«. Det forlyder, at Abrams har udset sig Ronan til rollen som Han Solo og prinsesse Leias datter. Skuespillerinden har dog fået en forsvarlig mundkurv på: »Hvis jeg røber noget, får jeg hovedet hugget af med et lyssværd«, griner hun. Saoirse Ronan bliver biografaktuel næste gang i den skotske instruktør Kevin Macdonalds thrillerdrama »How I Live Now«, der får britisk premiere i morgen. Indspilningen af det nye stjernekrigseventyr begynder i England til foråret og får efter planen verdenspremiere i sommeren 2015.

Dagens topnyheder