Sara Slott vinder historisk EM-guld

Dansk atletik har for første gang nogensinde fået en kvindelig europamester, efter at Sara Slott Petersen vandt EM-finalen i 400 meter hækkeløb i Amsterdam.

Sara Slott Petersen løb i mål i tiden 55,12 sekunder, hvilket var omkring to tiendedele af et sekund hurtigere end den nærmeste forfølger, Joanna Linkiewicz fra Polen

Det er samtidig første gang i 47 år, at en kvindelig dansk atletikudøver vinder en EM-medalje. Sidst det skete, var i Athen i 1969, da Annelise Damm Olesen løb sig til sølv på 800 meteren.

Den anden danske deltager i finalen i 400 meter hækkeløb, Stina Troest, sluttede på syvendepladsen.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV