Sarah gav ofte mad til sin flinke nabo på 77 år, men så gik sandheden op for hende

32-årige Sarah Sands havde et fint forhold til sin ældre nabo på 77 år. Hun besøgte ham tit med hjemmelavede måltider og snakkede med ham om løst og fast.

En dag gik det dog op for hende, at den “flinke” mand var dømt flere gange for pædofili og voldsomme overgreb på unge drenge.

Naboen, Mike Pleasted, som havde taget navneforandring fra Robin Moult, var dømt for over 24 tilfælde af sexuelt misbrug og var på tidspunktet for mordet løsladt, men under mistanke for at have misbrugt to unge drenge yderligere.

Dommene, der varierede mellem 9 måneder og seks år, havde han afsonet for overgreb, der blev begået mellem 1970 og 1991.

Læs også: Pædofile opsøger børn på spillet Minecraft

På mordstidspunktet var han dog kendt som en gammel, rar mand, der drev en marskandiserbutik i nærområdet fra sit hjem i det østlige London.

Åbenbaringen fik det til at slå klik for Sarah Sands. Den 28. november sidste år drak hun derfor en flaske cognac og tog en lang kniv med på sit sidste besøg hos naboen.

Egentlig ville hun bare overtale manden til at tilstå misbruget af de to drenge, der begge var under 13 år, så de kunne undgå at sidde i retten med ham, fortalte Sarah hulkende i retten. Men mødet udviklede sig, og hun endte med at stikke Mike Pleasted otte gange, så han forblødte.

Læs også: Mand hængt ud som pædofil lurer på Facebook: Der var bare ét problem

- Hvem huser også en fucking pædofil i en ejendom som den, seriøst? Han er fucking harmløs nu, er han ikke?, udtalte Sarah under retssagen ifølge The Guardian.

Sarah meldte sig selv til politiet få timer efter overfaldet, som hun dog fortryder:

- Jeg var bange. Det var ikke sådan, det skulle være endt. Det var meningen, at han skulle lytte til mig, siger kvinden.

En jury har afgjort, at hun ikke skal dømmes for mord, men for manddrab. Nu afventer hun den endelige dom.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip