Sarah Jessica Parker springer ud som blogskribent

Skrevet af Aller Media

18/02/2014

Dagens topnyheder

Igennem seks sæsoner spillede den nu 48-årige skuespiller Sarah Jessica Parker klummeskribenten Carrie Bradshaw, der også endte med at skrive for Vogue i Sex and the City fra HBO. I det virkelig liv kaster stjernen sig nu også over at skrive.

Sarah Jessica Parker er ikke så glad for mode, som man skulle tro. Læs hvorfor på IN.dk

Skuespilleren skal nemlig være gæsteredaktør på stormagasinet Nordstroms blog The Thread. Hendes første indlæg kom på ved midnatstid  den 14. februar.

To uger senere debuterer Sarah Jessica Parker igen – denne gang med sin første skokollektion The SJP collection, der vil blive lanceret eksklusivt i Nordstrom butikkerne.

Sarah Jessica Parker besvarer spørgsmål

Som om det ikke var nok, at Sarah Jessica Parker kommer forbi for at hilse på kunderne i denne forbindelse, så vil skuespilleren også interagere med dem på sin blog. Dermed er den store chance for at få stilikonet til at besvare dine spørgsmål kommet.

Læs om tidens mest populære plastikoperationer på IN.dk

Sarah Jessica Parker har fortalt til E!News, hvordan ideen kom op til, at hun skulle være gæsteredaktør.

- Sjovt nok fra en SMS jeg sendte til Qianna Smith fra The Thread. Vi gav hinanden information til et telefoninterview i forbindelse med lanceringen af kollektionen og begyndte at snakke, siger skuespilleren.

Feedback fra kunder er vigtigt

Sarah Jessica Parker fortæller, at hun var ret imponeret over bloggen og meget begejstret over at kunne være med til at bidrage, fordi hun synes, det var vidunderligt at kunne interagere med kunderne hos Nordstrom og andre kvinder, der er interesserede i personlig stil.

Sarah Jessica Parker mener samtidig, at det med at få feedback fra kunderne er ret vigtigt for det at være designer.

Af Juliane Olsen, ELLE.dk/NewsDesk Aller Media