Sarah Jessica Parkerer er bange for Twitter

Skrevet af Aller Media

19/06/2014

Mest læste i dag

I Hollywood er mange af de kendte ellevilde med at dele ud af deres privatliv på sociale medier som Twitter og Instagram, og en stor del af stjernerne har flere tusinde følgere.

Sarah Jessica Parker er dog ikke én af dem! Jo, Sarah Jessica Parker har en Twitter-profil, men Sex and the City-stjernen indrømmer gerne, at hun har visse forbehold over for det sociale medie. Hun er nemlig bange for, at Twitter vil ødelægge hende.

Vil du se, hvordan Sarah bor? Så se med når hun viser rundt i sit hjem

Sarah Jessica Parker forklarer til magasinet Cosmopolitan, at hun på den ene side gerne vil dele ud af sig selv og være tro mod sin person, men at hun på den anden side frygter, at hun kan få problemer, hvis hun er alt for ærlig.

Ifølge Sarah Jessica Parker skyldes hendes forbehold og bekymringer i forhold til sociale medier, at hun er kommet alt for sent i gang med at bruge dem, og at hun derudover har brugt vildt lang tid på at vænne sig til dem.

- Jeg klager ikke over Twitter, jeg prøver bare at regne det ud. Og at have et forhold med Twitter, som, jeg synes, er ærligt, men som på den anden side heller ikke ødelægger mig, fortæller Sarah Jessica Parker.

Denne skuespillerinde synes, at kendte kvinder er onde!

Sarah Jessica Parker afslører desuden, at hun ikke kan undgå at blive følelsesmæssigt involveret i de ting, der foregår på Twitter, fordi hun føler, hun bliver nødt til at svare alle, der sender hende et tweet.

- Jeg føler, jeg skal svare på hver enkelt anmodning om et retweet eller fødselsdagsønske. Eller en bemærkning om et par opmuntrende ord eller et sygt barn eller en forælder. Jeg føler, at jeg konstant svigter de ønsker og anmodninger. Det er meget kompliceret for mig, fortæller Sarah Jessica Parker.

Ligesom Carrie Bradshaw i Sex and the City har Sarah Jessica Parker altså et lidt anstrengt forhold til teknik. Og på samme måde som Carrie er Sarah Jessica Parker tilsyneladende også en ekstremt tænksom type.

- Det har været kompliceret for mig. Jeg er ofte splittet mellem det (Twitter, red.) og min deltagelse. Jeg føler mig stadig splittet i forhold til de samtaler, jeg har med folk på Twitter, forklarer Sarah Jessica Parker.

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk, KIG IND/NewsDesk  Aller Media