Sarah Zobel: Ville være løgn at sige, at jeg ikke har gode gener

For nogen kan det være en kamp at holde sig slank, mens det for andre går meget lettere. Vores gener spiller en stor rolle, når det kommer til vores udseende, og smukke Sarah Zobel ved godt, at hun har været ganske heldig i det genetiske lotteri.

- Det betyder selvfølgelig noget, at man har fået gode gener med sig. Det ville være løgn at sige andet. Hvis man har tendens til at holde sig slank – og det har jeg – så behøver man ikke tænker nær så meget over det, siger Sarah Zobel til træningsmagasinet MOVE.

Den 39-årige psykolog og forfatter forsøger dog alligevel at leve sundt. Hun spiser efter stenalderkostens principper, hvor brød, ris, pasta og kartofler er forbudt, og så træner hun gerne tre gange om ugen.

På Femina.dk kan du læse om, hvordan den smukke skuespiller Beate Bille har det med sin krop.

Kan mærke alderen på kroppen

Sarah Zobel ved dog godt, at det er i køkkenet, at sundheden primært skal findes.

- Jeg prøver at spise flere små måltider om dagen. Og jeg spiser mig aldrig stopmæt, selvom det nogle gange smager så godt, at jeg har lyst til det, forklarer Sarah Zobel.

Hun har tidligere været model og boet i USA, hvor hun var i sit livs form, da hun trænede meget. Siden hun kom hjem, har træningen ikke været højeste prioritet, men hun kan mærke, at det er ganske nødvendigt at holde kroppen i gang, efter hun har passeret de 30 år.

- Efter at være kommet i 30-årsalderen kan jeg mærke på min muskelmasse, at der skal en større indsats til, hvis jeg vil bevare definitionen og stramheden. Dem i 50’erne vil sikkert sige: ’Sludder og vrøvl – vent du bare’, men jeg tror, det er vigtigt at komme i gang med styrketræningen allerede nu, forklarer Sarah Zobel.

Supermodeller lever af deres gode gener. Se en top 3 over de rigeste supermodeller i verden på Femina.dk.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, FEMINA, Aller Media.

Dagens Gossip