SAS’ delikate balancegang

I den ene ende står bankerne og hovedaktionærerne i form af de tre skandinaviske regeringer og kræver et SAS, der kan stå på egne ben i 2015. Det er en deadline, der ikke er til forhandling, da SAS’ livsvigtige kreditaftale udløber den 31. marts 2015.

I den anden ende står de medarbejdere, som med smil skal acceptere markant forringede arbejdsforhold, uden at det svækker kvaliteten og kundetilfredsheden.

Det er ikke en nem balancegang, og onsdagens regnskab viser både, at SAS er på rette kurs, men også at der fortsat langt i mål og ikke er plads til store fejltagelser.

Man skal ikke grave dybt i regnskabet for at forstå, hvor omkostningstung en branche luftfart er. Og det er forklaringen på, hvorfor det er livsvigtigt at have en milliardkredit at kunne trække på, når der med jævne mellemrum sker uforudsete hændelser som fx strejker, epidemier, askeskyer, eller hvis en krig medfører voldsomme stigninger i olieprisen.

I de ni måneder, der er gået af SAS’ regnskabsår, har SAS omregnet til danske kroner brugt 7,5 milliarder på lønninger, 5,6 milliarder på brændstof og 10,5 milliarder på andre driftsudgifter. Det giver udgifter på 86 millioner - pr. dag. Med sådan et omkostningsniveau er det afgørende at have adgang til meget store kreditfaciliteter for at kunne overleve selv kortvarige kriser.

SAS skal med andre ord for enhver pris have forlænget sin kreditfacilitet, og de forhandlinger med bankerne skal der allerede tages hul på i 2014. Som det paniske forløb op til redningsplanen i november sidste år viste, er det livsfarligt at svæve uden et finansielt sikkerhedsnet.

Foreløbigt har SAS leveret som lovet i redningsplanen med frasalg, der har styrket likviditeten, og besparelser, der frem mod 2015 skal forbedre indtjeningen med knap tre milliarder. Men SAS skal også have gang i omsætningsvæksten, hvis selskabet skal være flyvedygtigt på den lange bane. Og her kniber det fortsat trods kapacitetsforøgelser og vækst i den skandinaviske rejselyst.

Udviklingen i SAS’ omsætning er flad for året og dermed på vej mod at gentage sidste års ca. 36 milliarder kroner. Til sammenligning var omsætningen i så sent som i 2006 over 50 milliarder kroner.

Rickard Gustafson har efter sidste års dødsdans flere gange understreget behovet for at investere i fremtiden, så SAS også begynder at vokse på toplinjen. Her har SAS’ bedste salgskort traditionelt været en meget høj punktlighed for flyene og tilfredse kunder. Og netop her spiller medarbejderne en nøglerolle.

Utilfredsheden blandt medarbejderne har været markant i foråret, hvor nye vagtplaner blev implementeret, og SAS oplevede straks problemer på såvel kundetilfredsheden som punktligheden. Og en høj kundetilfredshed og punktlighed er nødvendigt for at få løftet omsætningen i et marked, hvor ærkerivalen Norwegian går mere og mere aggressivt til værks - senest med lanceringen af række nye ruter fra København til USA.

Gustafson siger, at så stor en omstilling ikke foretages, uden at der kommer utilfredshed undervejs. Det åbne spørgsmål er så, om selskabets økonomiske bedring også løfter medarbejdernes arbejdsglæde og følgende kundetilfredsheden, som Gustafson håber.

Samtidig skal Gustafson have lukket aftalen med schweiziske Swissport, der ifølge en hensigtserklæring skal overtage de ca. 5.000 ansatte i SAS Ground Handling, der blandt andet står for den vigtige bagagehåndtering. Den aftale trækker ud - Swissports direktør har meldt ud, at det først bliver næste år - men aftalen er afgørende for SAS.

Salget af Ground Handling vil ikke give et væsentligt beløb, men derimod skabe en meget mere fleksible omkostningsmodel, og det er det, der tæller for fremtidens SAS.

Der er med andre ord nok at tage fat på for Gustafson, som samtidig skal holde balancen mellem bankernes benhårde krav og medarbejdernes opbakning til de markante forandringer. Foreløbigt er han dog kommet længere end forgængerne, og aktiemarkedet er også begyndt at kvittere for de forsigtige, men sikre fremskridt for SAS.

Dagens Gossip