SAS-fly stødte ind i amerikansk fly

Et SAS-fly, som skulle til Oslo, måtte blive på jorden efter en kollision med et andet fly i Newark-lufthavnen i New York.

Uheldet skete onsdag aften, da de to fly rullede efter hinanden ud mod startbanen. Da Airbus-330-flyet med den norske hovedstad som mål skulle dreje, ramte den ene vinge halepartiet på det andet fly ifølge NBC.

Ingen på SAS-flyet kom til skade ved sammenstødet, og flyet kunne ved egen kraft køre tilbage til terminalen. Passagerne blev bedt om at forlade flyet og booket om til andre afgange til Oslo.

Det amerikanske fly var en Embraer 145 fra United Express. Det mistede en del af sit haleparti og måtte bugseres tilbage til terminalen. Ingen af de 31 passagerer kom til skade.

Sammenstødet forårsagede store forsinkelser i lufthavnen, der er blandt de mest travle i USA. Alle afgange blev aflyst i en time. Luftfartsmyndigheden FAA er igen med at undersøge årsagen til uheldet.

/ritzau/TT

Dagens Gossip