Det er gået markant frem for det skandinaviske luftfartsselskab SAS i andet kvartal af regnskabsåret 2014/15.
Luftfartsselskabet har således landet et nettoresultat på 226 millioner kroner mod et underskud på 648 millioner kroner i samme periode et år tidligere. Det fremgår af halvårsregnskabet, der er præsenteret torsdag morgen.
Aktiemarkedet belønner regnskabet med en stigning på 6,7 procent til 12,80 kroner på børsen i København.
Den store fremgang på bundlinjen kommer blandt andet af en omsætning, der steg i andet kvartal sammenlignet med kvartalet året før.
Derudover har det også gjort en markant forskel, at resultatet af primær drift endte med et overskud på 371 millioner kroner mod et underskud på 535 millioner kroner i sidste regnskabsårs andet kvartal.
Overskuddet blev dog hjulpet på vej af engangsindtægter på 565 millioner kroner mod kun 9,7 millioner kroner et år forinden. Det har primært været salget af landingstilladelser, der hjalp ud for den post.
- SAS investerer i fremtiden og de nye, forenklede kollektive overenskomster for piloter skaber forudsætningerne for fremtidig ekspansion.
- Som følge af dette øger SAS sin flåde af langdistancefly med yderligere tre fly, siger administrerende direktør Rickard Gustafson i en kommentar til regnskabet.
Efter et glimrende andet kvartal er luftfartsselskabet blevet mere positivt indstillet på, at der ved udgangen af det igangværende regnskabsår kan noteres et samlet overskud.
Dermed er formuleringen noget mere entydig end tidligere, hvor SAS blot så potentiale for et positivt resultat før skat.
I regnskabet skriver luftfartsselskabet, at som konsekvens af en stærkere yield - der dækker over, hvor meget SAS tjener for hver kilometer, som passagererne tilbagelægger i selskabets fly - har forbedringen af indtjeningen udviklet sig bedre end ventet.
- Det har ført til, at SAS nu venter, at resultatet før skat og engangsposter vil blive klart positivt i 2014/15, hedder det i regnskabet.
Udsigterne baseres på en række forudsætninger herunder, at den generelle økonomiske udvikling ikke forværres.
Diverse spareprogrammer vil have en positiv indflydelse i størrelsesordenen 1,05 milliarder kroner, hvilket ligeledes er uændret i forhold til den tidligere prognose.
/ritzau/
