SAS køber Cimber for 20 millioner kroner

Skrevet af admin

08/12/2014

Mest læste i dag

SAS køber det lille flyselskab Cimber, der har en værdi af 20 millioner kroner. Det oplyser luftfartsselskabet til fondsbørsen mandag morgen.

- Gennem købet af Cimber får SAS adgang til en specialist i regionale flyvninger med en meget konkurrencedygtig produktionsplatform, som passer godt til SAS' produktion med større Airbus og Boeing-fly, siger koncernchef i SAS Rickard Gustafson i meddelelsen.

Købet skal godkendes af konkurrencemyndighederne, oplyser SAS.

Cimber er et dansk flyselskab med hovedkontor i Sønderborg. Flyselskabet blev grundlagt i 1950 og flyver i dag for andre flyselskaber.

Cimber har siden 2004 fløjet for SAS - en aftale, der udløber i marts til næste år.

/ritzau/