SAS tvinges til at flytte tilbage

Kriseramte SAS flytter tilbage til det tidligere hovedkontor i Frösundavik i Solna. Det har vist sig at være umuligt at leje lokalerne ud, og derfor skal flyselskabet nu tilbage til det tidligere hovedkvarter.

Det skriver det svenske website om ejendomme Fastighedsvärlden. For nogle år siden flyttede SAS til nye lokaler ved Arlanda, men nu går det den anden vej ved årsskiftet. Det skyldes, at SAS er meget omkostningsbevidste.

Men problemet for SAS er, at selskabet har kontrakt på lokaler ved Arlanda frem til 2017, og samtidig har selskabet ti år tilbage af kontrakten på de gamle lokaler.

SAS kan derfor blive tvunget til at betale dobbeltleje en række år frem i tiden, hvis ikke selskabet kommer ud af kontrakten med Swedavia, der ejer de nye lokaler ved Arlanda.

Dagens Gossip