Savnet kvinde fundet druknet i Peblingesøen

Københavns Politi fandt søndag eftermiddag liget af en kvinde i Peblingesøen i København.

Pårørende har identificeret den døde som 68-årige Soumaya Ramadan, der blev efterlyst først på ugen, siger vagtchef Henrik Olesen, Københavns Politi.

Intet tyder på, at hun er blevet udsat for en forbrydelse, og politiet betragter det som et ulykkestilfælde.

Soumaya Ramadan har været savnet siden hun den 10. november forlod sit hjem på Frederiksberg.

Da politiet mandag efterlyste kvinden, fremgik det at hun var dement og led af sukkersyge og havde brug for medicin.

Liget blev opdaget søndag ved 14-tiden og fisket op af vandet af brandvæsnets dykkere.

/ritzau/

Dagens Gossip