Savnet mand er fundet død i Dyrehaven: Blev opdaget af en forbipasserende

Dyrehaven Nord for København.

En 51-årig mand blev tirsdag fundet død i Dyrehaven ved København. Der er tale om et naturligt dødsfald.

I en periode har en 51-årig mand tilsyneladende levet i Dyrehaven nord for København. Han blev tirsdag fundet død af en forbipasserende, oplyser politiet.

- Manden er identificeret, og de pårørende er underrettet, siger vagtchef Søren Bjørnestad ved Nordsjællands Politi tidligt onsdag morgen.

I maj blev manden meldt savnet, oplyser lederen af efterforskningen, Henrik Gunst, onsdag formiddag.

Hvor lang tid, den 51-årige har opholdt sig i Dyrehaven, har politiet ingen viden om.

Alt tyder på, at han er død af naturlige årsager.

/ritzau/

Dagens Gossip