Saxo Bank: Vi har intet hørt om Tinkovs afgang

- Jeg har ikke hørt noget om, at han har tænkt sig at forlade holdet. siger Saxo Banks pressechef, Kasper Elbjørn.

Team Saxo-Tinkoffs ene hovedsponsor, Oleg Tinkov er kommet med endnu et kontroversielt udmelding midt under forhandlingerne om næste års sponsorat.

På Twitter skriver Tinkov således, at han trækker sig fra holdet, men det har man altså ikke hørt noget om hos Saxo Bank.

- Vi har ikke hørt noget, men det er rigtigt, at forhandlingerne pågår. Der er ikke noget nyt i forhandlingerne, siger Elbjørn.

Oleg Tinkov har under Touren sendt det ene kontroversielle tweet efter det andet ud i cyperspace, men det generer ikke Saxo bank, at dele trøje med russeren, som man har haft en godt samarbejde med indtil videre.

- Vi vælger ikke selv vores medsponsor, men vi har haft et godt samarbejde med Oleg Tinkov. I hverdagen organiserer vi vores sponsorarrangementer selv, og det er skarpt adskilt fra de øvrige sponsorer, siger Kasper Elbjørn.

- Vi følger ham ikke på Twitter, afslutter han.

 

 

 

Dagens Gossip