Saxo-Tinkoff-chef: Det er kæmpe stort

Fredagens etape var en stor succes for Bjarne Riis' Saxo-Tinkoff. Alberto Contador fik hentet tid på indehaveren af den gule trøje, Chris Froome, ved en genial taktisk manøvre fra det danske hold, hvor Froome og Valverde blev sat.

Nu er Contador på tredjepladsen i klassementet, kun 2,45 min. efter Froome, og det glædede Saxo-Tinkoffs sportsdirektør dan Frost.

- Jeg er uden ord, for det er simpelthen så kæmpe stort at de kan gøre det. De var tændte, og Alberto var måske den, der var mest tændt, de andre følger bare med, og det er fantastisk, sagde Frost til TV2.

- Det er præcist sådan et moment, vi skal udnytte. Vi har ventet på en sprække som denne, hvor han kan hente den tid, det er muligt at hente, sagde han og fortsatte:

- Vi vidste godt, at vinden var der, men det ved alle. Alle vil sidde fremme, men de sidder der bare ikke på det rigtige tidspunkt, og de har ikke nok for at køre vores folk ind, der laver angreb, sagde Frost.

 

 

 

Dagens Gossip