Saxo-Tinkoff til VM uden superstjerner

Vuelta a Espana-etapevinderen Michael Mørkøv blev ikke udtaget til at køre landevejsløbet i næste weekend, men der er alligevel VM på programmet for ham. Søndag er han med på Team Saxo-Tinkoffs VM-hold til holdtidskørslen.

Team Saxo-Tinkoff stiller med Manuele Boaro, Mads Christensen, Michael Mørkøv, Nicolas Roche, Nicki Sørensen og Matteo Tosatto. Ingen af de store stjerner som Roman Kreuziger, Michael Rogers eller Alberto Contador er udtaget, og det vil kunne ses, mener Michael Mørkøv.

- Vi har ingen superstjerner på holdet men et jævnt godt hold. Vi er i god form og har god erfaring i at køre holdløb. Vi tror på top-10, men målsætningen er top-5, siger Mørkøv til cyklingdanmark.dk.

Ruten er 57,2 km fra Montecatini Terme til Firenze.

- Det er en mega hurtig rute på store veje, hvor man skal holde en høj topfart, og det gælder om ikke blive dræbt, men alligevel holde en høj fart.

Udover Team Saxo-Tinkoff stiller også Team CULT Energy op til løbet. Derudover er Lars Bak, Jakob Fuglsang og Brian Vandborg også med i løbet. 

Favoritterne til at vinde løbet er belgiske Omega Pharma-Quickstep.

Dagens Gossip