Scandic Bygholm Park modtager prestigefyldt award

Scandic Bygholm Park scorer højt, når TripAdvisors brugere giver karakter. TripAdvisor, siten hvor brugerne giver karakterer og deler erfaringer omkring rejser, har netop offentliggjort listen med de 25 hoteller i Danmark, som har fået de bedste bedømmelser i 2014.

Listen viser med al sin tydelighed, at det ikke er antallet af hotelstjerner, som "rater" et hotel godt. Her betyder omgivelser, stemning og service lige så meget.

- Vi er utrolig stolte over at Scandic Bygholm Park modtager TripAdvisors Travellers Choice 2014. Ikke mindre end 86 procent vurderer Scandic Bygholm Park som nr. 1 ud af 7 hoteller i Horsens og som nr. 6 ud af TOP 25 hoteller i Danmark, siger siger Michael Hald, Hotel Direktør, Scandic Bygholm Park, og fortsætter:

- Når Scandic Bygholm Park modtager tilbagemeldinger som; "Altid i topklasse", "Super hyggelige omgivelser og sublim service" og "Bedste kædehoteloplevelse nogensinde i Danmark", så bekræfter det hotellets og Scandics målrettede og løbende arbejde for altid at sikre et højt serviceniveau. For både medarbejdere og jeg selv er det uvurderligt, at vores gæster giver os karakter.

TripAdvisor er verdens største rejsewebsted, der sætter rejsende i stand til at planlægge og få den perfekte rejse. TripAdvisor giver råd fra rigtige rejsende, og tilbyder et bredt udvalg af rejser og planlægningsfunktioner med ukomplicerede links til reservationsværktøjer.

TripAdvisor-webstederne er de største rejsefora i verden med flere end 60 millioner unikke besøgende hver måned, 44 millioner medlemmer og over 125 millioner anmeldelser og meninger. Webstederne drives i 30 lande over hele verden, herunder Kina som daodao.com.

Dagens Gossip