Scandic først i verden med online check ud på mobilen

Scandic hoteller i Danmark, Sverige, Norge og Finland lancerer nu check ud på mobilen eller computeren.

Med ganske få tryk på sin smartphone eller pc kan gæsterne betale for værelse, minibar og restaurantregninger, præcis når de selv ønsker det. Til de mobil vante nordiske gæster tror Scandic at tjenesten hurtigt vil blive populær, online check ud gør det mere smidigt og giver gæsterne lidt ekstra tid om morgenen.

Alt hvad der skal til for at kunne foretage online check ud via mobilen er, at gæstens mobilnummer eller e-mailadresse er registreret ved ankomst til hotellet. Aftenen inden ud check modtager gæsten en sms og kan gennemse regningen, tillægge køb fra minibaren, opdatere adresseoplysninger og betale for opholdet.

Kvitteringen modtages som e-mail og nøglekortet skal blot afleveres i receptionen, når gæsten forlader hotellet.

- Det føles rigtig godt at kunne tilbyde vores gæster online check ud via mobil og pc, siger Jens Mathiesen, administrerende direktør, Scandic Danmark.

Scandic fortsætter med at tilføje flere digitale tjenester og kigger nu på online check in og booking af konferencer.

Dagens Gossip

Dagens TV