Scandinavian Tobacco Group gør klar til børsnotering

Skrevet af admin

14/01/2016

Dagens topnyheder

Scandinavian Tobacco Group, som er en af verdens førende producenter af cigarer og traditionel pibetobak, vil på børsen. Det oplyser selskabet til fondsbørsen torsdag morgen.

Den planlagte børsnotering forventes at bestå af et salg af op til 40 procent af de eksisterende aktier ligeligt fordelt mellem aktionærerne Swedish Match Cigars Holding og de to danske fonde Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond via Skandinavisk Holding.

Forud for udbuddet er tobaksselskabet ejet af Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond med 51 procent og Swedish Match med 49 procent.

Børsnoteringen skal være med til at sikre vækst i selskabet, oplyses det.

/ritzau/