Hun fejres i sit nye hjemland, når Frankrigs svar på Oscar-uddelingen finder sted i Paris den 28. februar.
Skuespillerinden slog sig ned i landets hovedstad, da hun i september sidste år forlovede sig med den franske journalist Romain Dauriac og nu har Academie des Arts et Techniques du Cinema tildelt hende en æres-Cesar.
Johansson bliver med sine 29 år en af de yngste kunstnere, som modtager udmærkelsen.
Den eftertragtede Cesar d'Honneur er tidligere gået til Hollywood-stjerner som Meryl Streep, Kevin Costner, Kate Winslet, Harrison Ford og Dustin Hoffman.