Scarlett Johanssons pigeband sagsøgt

Skuespiller og sangerinde Scarlett Johansson er ikke single om at have bandnavnet "The Singles."

Tidligere i februar lancerede hun pigegruppen "The Singles," men det viser sig, at et band siden 1999 har haft samme navn. Derfor sagsøger de påstående oprindelige "The Singles" nu Johanssons gruppe for brud på varemærket.

Det siger frontmanden til de originale "The Singles" til musikuniversitet Pitchfork i en erklæring:

- Jeg vågnede op en morgen og fandt ud, at vores bandnavn bogstaveligt talt var taget af nogle andre, som om det var deres, siger bandets frontmand, Vincent Frederik, i en udtalelse og fortsætter:

- Det er svært at tro, at nogle musikere ville gøre sådan noget mod et andet band. "The Singles" har været en del af mit liv de sidste 16 år, og vi har arbejdet så hårdt for vores succes, siger han videre og fortæller, at der er rettet henvendelse til Johanssons repræsentanter.

Den 30-årige skuespiller og sangerinde har ikke udtalt sig om navnestriden, men har tidligere over for musikmagasinet Rolling Stones Magazine beskrevet pigeprojektet som sukkersødt:

- Idéen var at lave superpop-dansemusik skrevet og fremført af piger. Jeg ønsker at være et af de slags bands, der er ultrapoppede, men også lidt ironiske, sagde Johansson om musikken.

Skuespillerinden, der sidste år blev mor til datteren Rose Dorothy, udgav i 2008 albummet "Anywhere I Lay My Head" og har sunget flere sange på forskellige filmsoundtrack.

Hør gruppens første single, "Candy," her: https://www.youtube.com/watch?v=zes_ZPnSzyg

Newspaq

Dagens Gossip