Schalke 04 tager suspenderet spiller til nåde

Skrevet af admin

22/07/2015

Mest læste i dag

I slutningen af sidste sæson chokerede Schalke 04 både fans og medier, da klubben suspenderede to af de største navne i truppen, Sidney Sam og Kevin-Prince Boateng.

Men nu har holdets nye træner Andre Breitenreiter valgt at give førstnævnte en ny chance i klubben.

- Vi havde en lang og dyb snak, og han udviste stor forståelse og ydmyghed. Sidney vil gerne rette op på det, han har gjort forkert i fortiden, og han bad mig om en ny chance, fortæller Breitenreiter til klubbens hjemmeside.

- Vi har alle begået fejl på et tidspunkt i vores liv, og vi besluttede, at vi alle skal støtte Sidney.

Ifølge Kicker er Boateng fortsat suspenderet, men 27-årige Sidney Sam får altså nu igen lov til at træne med holdkammeraterne.

Offensivspilleren skiftede til holdet fra Gelsenkirchen i 2014 efter fire år hos Bayer Leverkusen, for hvem han nåede 92 kampe og 24 scoringer.

Sam står noteret for fem landskampe for Tyskland.

/ritzau/