Schalkes Draxler er væk resten af året

Skrevet af admin

01/11/2014

Dagens topnyheder

Bundesligaklubben Schalke 04 må undvære den talentfulde verdensmester Julian Draxler i hvert fald i resten af 2014.

Draxler blev skadet i låret allerede i første minut af fredagens kamp mod Augsburg, og han måtte udskiftes efterfølgende.

- Han kommer helt sikkert ikke til at spille nogen rolle i sæsonens første halvdel, siger Schalkes sportsdirektør Horst Heldt ifølge nyhedsbureauet dpa.

Mens Schalke 04 vil mangle den 21-årige midtbanespiller i både Bundesligaen og i Champions League, kommer det tyske landshold også til at savne ham i to kampe i november.

Schalke er nummer syv i Bundesligaen med 14 point for 10 kampe.

/ritzau/