Schmeichel rygtes til Hull: 'Ja, Premier League er målet'

Hovedpersonen selv er imidlertid ikke meget for at tale sig selv til Hull City.  

- Selvfølgelig er Premier League målet for alle, men som det er nu, er det rygter, og jeg forholder mig ikke rigtigt til rygter, siger Schmeichel, der i denne sæson har været en af de bedste målmænd i den næstbedste engelske række, The Championship. 

- Det kommer ikke mig ved lige nu. Jeg er Leicester-spiller, og er stadig ved at komme mig over det, der skete, fortsætter keeperen med henvisning til Leicesters onde skæbne i play off-semifinalen til Premier League, hvor klubben på 30 angstprovokerende sekunder gik fra himmel til helvede via et brændt straffespark og et altafgørende mål fra modstanderen, Watford. 

Premier League er det store mål for 26-årige Schmeichel, men bliver han i Leicester, går drømmen tidligst i opfyldelse om et år. Målmanden er dog klar til at vente. 

 - Jeg kan godt vente. Jeg er stadig ung, så det er ikke

noget, jeg gør mig tanker om lige nu, slutter han. 

Kasper Schmeichel har kontrakt med Leicester et år endnu.   

Dagens Gossip

Dagens TV