Schmeichel rykker tættere på oprykning efter målorgie

Skrevet af admin

29/12/2013

Dagens topnyheder

Kasper Schmeichel og Leicester rykkede søndag aften tættere på en oprykning til Premier League.

Det står fast, efter at Leicester hjemme vandt 5-3 over Bolton, mens nogle af de nærmeste konkurrenter i den næstbedste engelske række, The Championship, satte point til i topstriden.

Leicester var bagud både 1-2 og 2-3, men fik udlignet til 3-3 kort før pausen. Lloyd Dyer og Gary Taylor-Fletcher scorede derefter til henholdsvis 4-3 og 5-3 inden for det sidste kvarter af målorgiet.

Med sejren ligger Leicester på førstepladsen med 48 point. De nærmeste konkurrenter inden søndagens kampe var Burnley og Queens Park Rangers, som begge spillede målløse kampe.

Leicester er dermed fire point foran Burnley og Derby, som vandt ude over Barnsley, mens QPR's nedrykkere har 43 point.

De to bedste i The Championship rykker direkte op i Premier League, mens nummer tre til seks spiller playoff om den sidste oprykkerplads.

I sidste sæson missede Schmeichel og Leicester en oprykning efter at have deltaget i playoff-dysten.

/ritzau/