Schmeichel skriver under på femårig aftale med Leicester

Skrevet af admin

06/08/2016

Dagens topnyheder

De engelske mestre fra Leicester City skriver på klubbens hjemmeside, at den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har underskrevet en ny femårig aftale med klubben.

- Leicester City er glad for at meddele, at Kasper Schmeichel har viet sin fremtid til klubben ved at underskrive en ny femårig aftale, som løber indtil 2021, skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 29-årige danske landsholdsspiller spillede samtlige minutter i sidste sæson for klubben, hvor Leicester endte med at vinde Premier League.

/ritzau/