Schmeichel tror på Lindegaard-konkurrent

Anders Lindegaard og David De Gea konkurrerede i store dele af sidste sæson om at blive førstemålmand i Manchester United. Efter en række overbevisende præstationer sidder de Gea dog tungt på pladsen nu. 

For at gøre ondt værre understreger den tidligere Manchester United målmand Peter Schmeichel mandag på klubbens hjemmeside, manutd.com, at han er glad for, at de Gea er førstemålmand:

- David ved, at han er nødt til at arbejde hårdt, og vi ved, at han er en hårdtarbejdende spiller. Men jeg ser intet problem i, at det er ham, der står. Tværtimod er jeg helt rolig ved ham, siger Peter Schmeichel til manutd.com og understreger, at de Gea kommer til at nyde godt af, at Manchester United har ansat Chris Woods som ny målmandstræner.

Han har tidligere været målmandstræner i Everton. Men da David Moyes denne sommer skiftede til Manchester United, tog han Woods med.

- Woods arbejdede rigtig godt med Everton og har anderledes metoder, der kan styrke den erfaring og mentale styrke, som David har fået over de seneste to år.

- Jeg tror, det er en god kombination. Woods kommer med frisk inspiration. Jeg vil gerne se mere fra de Gea. Men igen, han behøver kun forbedre sig en lille smule, siger Schmeichel og henviser til, at de Gea sidste år blev udtaget til årets hold af kollegaerne i Premier League.

Manchester United er i disse dage i gang med de sidste forberedelser til den nye sæson. De befinder de sig i Stockholm, hvor de tirsdag aften spiller træningskamp mod AIK.

Dagens Gossip

Dagens TV