Schweiz: Italiener vinder sprint efter Cavendish-styrt

Sacha Modolo (Lampre) udnyttede onsdag en snørklet opløbsstrækning til at vinde femte etape af Schweiz Rundt.

Alle de store sprintkanoner var ellers blevet samlet inden finalen, men et styrt 300 meter før målstregen satte sit præg på afslutningen.

Mark Cavendish (Omega Pharma-Quick-Step) røg en tur i asfalten på den meget smalle vej, hvilket gav Modolo chancen for at komme af sted.

Peter Sagan (Cannondale) lagde sig i baghjulet på den 26-årige italiener, der formåede at køre sejren hjem.

Det er fortsat tyske Tony Martin (Omega Pharma-Quick-Step), der fører det schweiziske etapeløb.

/ritzau/

Dagens Gossip