Schweiz sagde nej: Nu breder modstanden mod indvandring sig til andre EU-lande

Et knebent flertal ved en folkeafstemning den 9. februar i Schweiz begrænser nu masseindvandringen til landet, og resultatet har givet anledning til fordømmelser fra EU, skriver Den Korte Avis.

Schweizernes ja til at begrænse masseindvandringen er nemlig et nej til EU’s grundprincip om den fri bevægelighed. For 15 år siden tilsluttede Schweiz sig dette princip i en aftale med EU. Men i den ændring af den schweiziske forfatning, som blev vedtaget ved folkeafstemningen, står der:

- Schweiz kontrollerer udlændinges indvandring selvstændigt.

Det skaber panik i EU. Denne panik skyldes ikke bare, at folkeafstemningens resultat kan belaste forholdet mellem EU og Schweiz. Der er en dybereliggende årsag til, at afstemningen sender rystelser gennem EU:

Man er bange for, at schweizernes oprør mod omfattende fri bevægelighed og masseindvandring skal brede sig til lande inden for EU.

At dømme efter helt nye, opsigtsvækkende meningsmålinger i store EU-lande er denne frygt særdeles velbegrundet.

Det er Schweiz’ største betalingsavis, Blick, der står bag målingerne, som er foretaget af markedsanalysefirmaet Isopublic.

Man spurgte borgere i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, om de ville stemme for eller imod et forslag som det, der blev vedtaget i Schweiz.

I Tyskland sagde 61,8 procent, at de ville stemme ja eller hældede mod at gøre det, i Frankrig var det 69,7 procent og i Storbritannien 77,5 procent! Altså klart større flertal end det, man så i Schweiz.

Man spurgte også folk, om de var ubetingede fortalere for den fri bevægelighed. I Tyskland sagde under en tredjedel af vælgerne ja, i Frankrig var det en femtedel, og i Storbritannien kunne den fri bevægelighed kun mønstre ubetinget støtte fra 15 procent.

Schweizernes brug af en folkeafstemning vinder også gehør blandt vælgerne i de tre lande. Hver anden brite, tre ud af fire franskmænd og fire ud af fem tyskere ønsker ”at der i fremtiden ligeledes gennemføres folkeafstemninger i EU om vigtige spørgsmål”.

Det ønske skal de dog ikke regne med at få opfyldt. Lysten til folkeafstemninger er blevet meget ringe blandt de politiske ledere i EU, siden hollændere og franskmænd stemte nej til den såkaldte forfatningstraktat.

Og en folkeafstemning om netop indvandringspolitikken står for den politiske elite som rædslernes rædsel. Der er da næppe heller noget politisk emne, hvor gabet mellem elite og befolkning er så stort som dette.

Men den politiske elite nøjes ikke med at afvise folkeafstemninger. De beslutninger, den træffer vedrørende indvandring, er generelt præget af ideologiske luftkasteller, der er udtryk for en skræmmende ligegyldighed over for den virkelighed, som befolkningerne oplever.

Det schweiziske ja var en folkelig modreaktion mod dette. Det samme er de omtalte meningsmålinger i andre lande, og disse reaktioner har to lag:

Det ene lag drejer sig om den fri bevægelighed inden for EU. Den har betydet en voldsom indvandring til Schweiz, som har skabt et kraftigt pres på arbejdsmarked, trafiksystem, boligsystem, uddannelsessystem og socialsystem i landet, skriver Den Korte Avis.

I en række EU-lande, herunder Danmark, er der også folkelige reaktioner mod, at den fri bevægelighed er mere fri end godt er – for eksempel for kriminelle og folk, der vil udnytte velfærdsgoderne.

Samtidig er der utilfredshed med, at reglerne for fri bevægelighed kan udnyttes til at underløbe den nationale kontrol med indvandringen fra ikke-vestlige lande. Her ligger det andet lag i de folkelige reaktioner:

Resultatet af den schweiziske folkeafstemning var klart påvirket af vælgernes modstand mod den ret massive indvandring fra især muslimske lande.

Samme mønster findes i en stribe EU-lande. Sådan går det, når politikerne presser en hovedløs indvandringspolitik ned over hovedet på deres befolkninger. En politik, som overhovedet ikke kan begrundes i modtagerlandenes behov eller i befolkningernes ønsker.

Det er ikke elitens egne medlemmer, der mærker konsekvenserne. De skynder sig som bekendt at flytte, når de får ikke-vestlige indvandrere for tæt ind på livet.

Dette mønster skaber stadig kraftigere folkelige protester. Folkeafstemningen i Schweiz viser det. Meningsmålingerne i Tyskland, Frankrig og Storbritannien viser det.

Sidst, men ikke mindst slår det igennem i den voldsomt øgede tilslutning til europæiske partier, som rider på proteststemningen: Front National i Frankrig, UKIP i Storbritannien, Frihedspartiet i Holland og andre.

Denne tendens ser ud til at brage igennem ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Det vil endnu engang skabe panik i eliten. Men løsninger skal man ikke regne med.

Artiklen er skrevet af Den Korte Avis.

 

Dagens Gossip

Dagens TV