Schweizer snød udbrydere på sjette etape

Et langt udbrud bestående af fire personer fik lov til at holde hele vejen hjem på dagens etape på 186,1 kilometer i Schweiz Rundt. Udbrydergruppen bestående af de fire ryttere var med Matthew Hayman fra Team Sky, Alexandr Kolobnev fra Team Katusha, Gregory Rast fra Radioshack Leopard og Bert Grabsch fra Omega Pharma Quick-Step. Ingen af dem truer i klassementet, og derfor var fik de allerede tidligt på ruten lov til at stikke af, og sådan var det hele vejen hjem, hvor de fire ryttere hjalp hinanden lige indtil fire kilometer før målstregen, hvor angrebene blev sat ind.

Det var dog først med omkring en kilometer igen, at schweizeren Gregory Rast fra Kim Andersens mandskab stak af, da et angreb gik i stå, og han kunne komme i høj fart bagfra.

Da først hullet var skabt, kom ingen i nærheden af schweizeren, som vandt i tiden 4.23.53.

Matti Breschel deltog i spurten og kom ind med resten af feltet 10.43 minutter efter vinderen.

Den gule førertrøje tilhører stadig Mathias Frank fra BMC.

Dagens Gossip