Schweizerfranc får lov at flyde frit i forhold til euro

Skrevet af admin

15/01/2015

Mest læste i dag

Det har ført til en voldsom reaktion på valutamarkedet, at den schweiziske centralbank overraskende fjernede deres loft over schweizerfrancen torsdag, så den nu flyder frit i stedet for at være koblet til euroen.

Schweizerfrancen blev kortvarigt styrket med 39 procent. Den har svinget vildt, siden meddelelsen kom fra landets centralbank.

Udmeldingen har skabt fornyet nervøsitet i aktiemarkederne, som er faldet lidt på tværs af Europa.

- Det er skidt for schweiziske virksomheders konkurrenceevne, og vi ser da også at de schweiziske aktier falder. Handlen har kortvarigt været stoppet, skriver Danske Banks chefstrateg Frank Øland i en udtalelse.

- Lige nu er det dog meget usikkert, hvor valutakursen og aktiekurserne finder et nyt leje. Aktiemarkedet kan hurtigt sætte sig yderligere på grund af usikkerhed og udsigten til en svækkede konkurrenceevne, tilføjer Frank Øland.

/ritzau/