Schweizerkuren

Mens de danske erhvervsuddannelser kæmper med et ry som social skraldespand for folkeskolens svageste og mindst motiverede, er erhvervsskolerne i alpelandet en prestigefyldt og vidtforgrenet karrierevej, som 70 procent af de schweiziske unge vælger – og det med stolthed.

Forskning viser tilmed, at netop dette uddannelsesmønster gør det elitære Schweiz med verdens højeste løn- og prisniveau til et af verdens mest konkurrencedygtige lande.

Og der ér store kontraster i kulturen omkring uddannelserne, konstaterer Berlingske efter et besøg i Schweiz. I Danmark ønsker de unge en studentereksamen at falde tilbage på. I Schweiz er det erhvervsskolerne, som har den rolle, fortæller Adrian Keller, der selv via erhvervsskolen har uddannet sig til fysisk-laboranttekniker og stadig har mulighed for at læse på universitetet senere.

»Men dem, der går i gymnasiet, kan jo ingenting efter tre år. Det kan jeg godt have lidt ondt af,« siger han.

Også i virksomhederne er mentaliteten markant anderledes: Mens elever i Danmark ikke kan finde tilstrækkeligt med virksomhedspraktikpladser, kan de schweiziske virksomheder ikke få lærlinge nok.

Hele tilgangen kan Danmark lære af, mener direktør for Aalborg tekniske skole Michael Johansson, som i denne uge søgte inspiration i Schweiz:

»Der er et helt andet commitment og en anden disciplin fra alle parter. Men det er også tydeligt, at vi på skolerne skal til at kigge seriøst indad og stramme op.«

Herhjemme kan erhvervsskolerne endnu kun drømme om den schweiziske popularitet, for selv om regeringen forlængst har varslet en reform af erhvervsuddannelserne, kræver det en ændret mentalitet, hvis erhvervsskolerne skal opnå et reelt comeback, lyder budskabet fra LO og erhvervslivet. Her er ingen snuptagsløsninger, advarer Dansk Industri:

»Der er meget at lære og absolut grund til at gøre noget nu. Vi er nødt til at gentænke hele vores ungdomsuddannelsessystem, hvis vi skal med på vognen,« siger direktør Lars B. Goldschmidt.

Dagens Gossip