Schweizisk World Tour-hold drejer nøglen om til nytår

Cykelfeltet mister et schweizisk World Tour-hold til næste år.

IAM-holdet oplyser mandag på holdets twitterprofil, at man drejer nøglen om efter denne sæson grundet mangel på en medsponsor, der vil bidrage med den påkrævede økonomiske tyngde.

- IAM Cycling stopper dets virken efter denne sæson, siger holdejer Michel Thetáz i en meddelelse, der er blevet delt på Twitter.

- Det her er en fiasko, som jeg tager det fulde ansvar for, tilføjer Thetáz i meddelelsen.

Det schweiziske hold blev grundlagt for fire år siden, og i de seneste to sæsoner har man været en del af World Touren.

Holdet har deltaget ved Tour de France i 2014 og 2015, og også denne sommer vil IAM-rytterne være med i feltet i verdens største cykelløb en sidste gang.

I øjeblikket er IAM-holdet aktivt på de italienske landeveje i årets Giro d'Italia.

De største navne på IAM er folk som Mathias Frank, Matteo Pelucchi og Jérome Coppel.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip