Scooter-ejer fra Vamdrup udsat for vold ved Aldi i Kolding

En 41-årig mand fra Vamdrup blev søndag udsat for vold udenfor Aldi på Haderslevvej i Kolding.

Manden var inde og handle i Aldi. Da han stod ved kasselinien, så han en person stod ved hans scooter udenfor butikken. Han løb derud og spurgte manden:

- Hvad har du gang i?

Manden svarede: - Jeg ejer scooteren. Men det var den 41-årige mand ikke enig i.

Gerningsmanden skubbede den 41-årige i brystkassen, fik startet scooteren og kørte fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som ung dansker, skaldet, muskuløs og var iført en mørk jakke og lyse bukser.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip