Scooter-kører dræbt: Vidner efterlyses til dødsulykke i Odense

Politiet på Fyn efterlyser nu vidner til en dødsulykke i Odense.

Trafikulykken skete på Vesterbro i Odense ud for nummer 115 natten til fredag den 27. juli klokken 00.39.

Her kørte en ung mand på scooter galt og afgik ved døden som følge af de kvæstelser han pådrog sig ved ulykken.

Den nu afdøde mand kørte på en mørk scooter ad Vesterbro mod vest fra indre by.

Han var iført styrthjelm, mørk jakke med pelskrave samt mørke cowboybukser.

Vidner som politiet allerede er bekendte med så den nu afdøde umiddelbart før uheldstidspunktet køre i retning mod uheldsstedet med en skønnet hastighed på ca. 80 km/t.

Har du set uheldet eller den den afdøde mand i tiden umiddelbart før uheldet eller har oplysninger om uheldet i øvrigt, bedes du kontakte Fyns Politi.

Du skal have fat i leder i afdeling for Særlove, Martin Kajberg på tlf. 4138 – 2255 på hverdage i tidsrummet mellem kl. 0700 og kl. 1500 ellers på mail [email protected].

Dagens Gossip