Scorsese omsider klar med ny film

Skrevet af Aller

30/10/2013
Martin Scorseses spændt ventede film »The Wolf of Wall Street« får premiere 1. juledag. Producenten Paramount Pictures oplyser, at instruktøren er ved at lægge sidste hånd på krimidramaet med Leonardo DiCaprio i hovedrollen. Filmen, der er baseret på virkelige begivenheder, skulle oprindeligt have været ud i biograferne midt i november, men Scorsese fik problemer i redigeringen. Han havde store vanskeligheder med at skære sit tre timer lange værk ned i spilletid. Forsinkelsen fremkaldte en bølge af spekulationer, der gik på, at »The Wolf of Wall Street« først ville få premiere i 2014, men så galt går det ikke. Ifølge branchebladet Hollywood Reporter er det lykkedes Scorsese at klippe filmen et kvarter ned, hvilket studiet har det fint med. Instruktøren har vist DiCaprio og Paramounts ledelse resultatet og alle er tilfredse. »Martys arbejde er fantastisk. Han er blevet ved med at finpudse filmen, men nu er den officielt klar til juledag og det er jeg henrykt over«, siger studiets topchef Brad Grey til Hollywood Reporter. Med en julepremiere når »The Wolf of Wall Street« at komme med i kapløbet om næste års Oscar-statuetter. De danske biografgængere må dog pænt vente til den 9. januar.

Dagens topnyheder